Yoga

Om yoga

Yoga er for alle.

Det er en flere tusind år gammel smuk metode til at skabe mere forbindelse mellem krop og sind. Gennem yoga vil du styrke din smidighed, dit bindevæv og hele dit flow i kroppen, samtidig med at der arbejdes med dit åndedræt, afspændinger i krop og sind og du vil styrke din mentale sundhed.

Vi huser den flotteste, smukkeste, lyse og mest indbydende yogasal med masser af plads.

Fagligt dygtige yogalærere med mange undervisningstimer bag sig, står klar til at give dig en unik oplevelse hver eneste gang. 

Hos Træning for Qvinder kan du købe yoga-abonnement eller klippekort, eller booke en time fra gang til gang. Har du månedligt yogaabonnement, kan du frit deltage på alle de hold du har lyst til. 

Vi har selvfølgelig yoga-udstyr i centeret til låns uden beregning. Har du egen yogamåtte, er det klart at du velkommen til at tage den med.

Hatha Yoga

Hatha er klassisk yoga, som er grundlæggende for de fleste yogaformer, som i dag praktiseres. Hatha er styrkende og smidiggørende yogastillinger, solhilsener, meditation og åndedrætsøvelser. I Hatha veksles der mellem det kraftfulde, styrkende og det rolige indadvendte. 

Ha’tha: I det oldindiske skriftsprog sanskrit betyder – Ha betyder ‘sol’, som symboliserer det kraftfulde og maskuline, og tha betyder ‘måne’, som symboliserer det rolige, indadvendte og feminine.

Hatha repræsenterer dualiteterne i livet – yin og yang, mørke og lys. Hatha Yoga sigter at balancere disse modstående kræfter i sind og krop

Vinyasa Yoga

Vinyasa Yoga er en af de mere dynamiske former for yoga, hvor yogastillingerne udføres i et hurtigt tempo og bliver sat sammen i kortere eller længere sekvenser. Der er sjældent pause mellem stillingerne og fokus er på at skabe flow og at bevæge kroppen i takt med åndedrættet. I Vinyasa yoga er overgangen fra én stilling til en anden lige så vigtig som dét at være i en stilling. Det vedvarende fokus på bevægelse og åndedræt kan frembringe en tilstand af meditation i bevægelse. Ved udførslen af Vinyasa yoga dannes der meget varme i kroppen og det hjælper til at udskille affaldsstoffer. I Vinyasa yoga vælger underviseren ofte selv, hvilke stillinger, der skal indgå og i hvilken rækkefølge. Derfor kan du opleve at lave nye sekvenser fra gang til gang. Vinyasa-sekvenser kan også opleves på en Hatha yoga klasse, fx i form af de klassiske solhilsner, hvor bevægelserne kædes sammen med hinanden og synkroniseres med åndedrættet.

Mindfull Hatha Yoga

Mindful Hatha Yoga er Langsom og indadvendt yoga.  Klassen består af liggende og siddende stillinger, lange stræk, rolige små flows, hvor der skabes kontakt til åndedrættet og pranayama (åndedrætsøvelser). Undervisningen foregår i et roligt tempo med udgangspunkt i, at møde dig der, hvor du er, og samtidigt så tilpas individuelt udfordrende, at du vil kunne mærke den gavnlige virkning af, at bruge og strække dele af din krop.  Klassen afsluttes med en guidet afspænding.

Klassen vil skabe ro i systemet og give dig en følelse af, at være mere groundet mentalt og fysisk.

Slow Flow Yoga

I Slow Flow Yoga arbejder vi med statiske stillinger, udfordrende styrkeøvelser og blide stræk flettet sammen i små dynamiske serier hvor øvelserne glider over i hinanden i et roligt og meditativt flow. Vi træner balance, styrke, smidighed og opmærksomhed i kroppen og på åndedrættet. Der vil være god tid til at mærke såvel din krop som dit åndedræt. Åndedrættet er af stor betydning og du vil blive guidet mod en dyb og rolig vejrtrækning. Målet er at koordinere bevægelse og åndedræt, for herved at skabe fokus på vejrtrækningen og opnå nærvær i yogaen. 

Yin Yoga

Yin yoga er en blid yogastil som er tilegnet alle. Den indeholder en mere meditativ yogaform, med fordybelsen i yogaens dybere stillinger og åndedrætstræning. Åndedrættet, lange dybe stræk og mindfulness er fundamentet i denne yogapraksis. Yin yoga er en blid og meditativ træning, der lader kroppen komme ind i en dyb oplevelse af afslapning og ro. Med ro i krop og sind skaber du restitution, større bevægelsesfrihed og du bliver opmærksom. Du bliver guidet ind i stillingerne med fokus på åndedrættet, stillingerne holdes afslappet i 3-5 min, hvor du opnår dybe og rolige stræk, der både smidiggør muskler, led og bindevæv.

Yin Yoga kan også ses som en pause i hverdagen, et frirum, hvor du ikke skal præstere, men bare skal være.

Vores Yoga instruktører 

Denise

Yoga

Stine

Yoga

Fie

Yoga

Regler for yoga-salen 

Når du er i yoga-salen:

  • Kom i god tid, kommer du for sent kan du desværre ikke deltage i yoga-lektionen.
  • Find roligt din plads i yogasalen.
  • Yogaklasserne starter til tiden og døren bliver lukket.
  • Begynd din praksis ved at vende opmærksomheden indad.
  • Nyd stilheden i yogasalen og gem snakken til receptionen eller omklædningsrummet.
  • Sluk mobilen og lad den blive i tasken.
  • Yoga-salen er skofrit-område.

Efter timen:

  • Vi hjælper hinanden med at holde salen pæn.
  • Læg udstyret pænt på plads.

TFQ Odense

Skibhusvej 94
Indgang fra p-plads ved Hørdumsgade 2
5000 Odense C